Ideologisk beslægtede – Blekingegadegruppen og Rote Armee Fraktion
Da jeg startede min specialeproces, sparrede jeg med andre omkring min specialeidé; en diskursanalytisk sammenligning af den danske Blekingegadegruppes og den tyske Rote Armee Fraktions (RAF) ideologi. Men da jeg nævnte mit emne for en, som var akademisk uddannet inden for et andet fag end historie, fik jeg at vide, at det kunne man da ikke skrive speciale om. Svaret var jo bare, at de havde ens ideologi, så det kunne man umuligt skrive 80 sider om. Det skulle vise sig, at svaret ikke var så enkelt endda.
Specialets undersøgelsesområde er Blekingegadegruppens og RAF’s ideologi. De elementer af ideologi, som er blevet undersøgt, er samfundsproblemer og idealsamfund, fjendebillede, herunder offerbillede, samt selvlegitimering. Foto: Isabella Grønkjær Skøtt Christensen.
Kort overblik over Blekingegadegruppen og RAF
Blekingegadegruppen var aktiv i 1970’erne og 1980’erne. Gruppens medlemmer havde i deres ungdom i slutningen af 1960’erne og start 1970’erne været en del af Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), men i 1978 brød Blekingegadegruppens medlemmer ud af KAK og stiftede Kommunistisk Arbejdsgruppe, senere Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe, hvorigennem man lavede det lovlige støttearbejde sammen med Tøj til Afrika som tøjindsamlinger og loppemarkeder. Det ulovlige støttearbejde bestod af våbentyverier og røverier, hvor pengene blev sendt til Folkebevægelsen til Palæstinas Befrielse; en befrielsesbevægelse i den 3. verden. Det sidste røveri, gruppen begik, var mod Købmagergades Postkontor i november 1988, hvor en 22-årig politibetjent blev skudt og dræbt under flugten. Gruppens danske medlemmer blev anholdt mellem april og august 1989. Dommen blev afsagt den 2. maj 1991, og 7 danskere blev dømt for aktiviteter forbundet med gruppens aktiviteter. Medlemmerne blev idømt mellem 1 og 10 års fængsel. Ingen blev dømt for mordet på den 22-årige politibetjent, da der ikke er kollektiv strafansvar i dansk ret.
RAF blev officielt stiftet i 1970 og opløste sig selv i 1998. RAF annoncerede sin stiftelse efter at have befriet deres leder, Andreas Baader, fra fængsel. Gennem 1972 gennemførte gruppen flere bombeangreb, hvilket førte til, at ledende medlemmer blev fængslet i sommeren 1972. Én ledende skikkelse nåede at begå selvmord, inden dommen blev afsagt, mens 3 andre blev idømt fængsel på livstid. De fængslede medlemmer sultestrejkede flere gange i protest mod den behandling, de fik i fængslet og den isolationsfængsling, de sad under. I kølvandet på fængslingen af de ledende medlemmer opstod der en anden generation af RAF, som fortsatte kampen. De lavede bortførelser, gidselaktion, dræbte højtstående personer og lavede en flykapring. De ledende fængslede medlemmer begik selvmord i 1977 efter en mislykket befrielsesaktion. Efter 1977 opstod en tredje generation af RAF, som fortsatte med at lave bombeangreb og attentater i løbet af 1980’erne og 1990’erne, indtil RAF opløste sig selv.
Ideologi
Ideologi kan defineres som en klynge af ideer og koncepter, som bærer påstande om sociale sandheder. Ideologi er ikke én idé eller holdning, men består af en række forskellige ideer og holdninger, som tilsammen udgør én ideologi. At ideologier indeholder påstande om sociale sandheder betyder, at ideologiernes ideer og forestillinger om verden ikke nødvendigvis er en objektiv sandhed, men det er sandheden set fra ideologiens perspektiv; ideologi er de briller, vi ser og opfatter verden igennem.
I det efterfølgende vil jeg komme ind på 3 ideologi-klynger, hvorpå jeg har sammenlignet Blekingegadegruppens og RAF’s diskurs: gruppernes syn på samfundsproblemer og idealsamfund, gruppernes fjendebillede samt gruppernes selvlegitimering.
Når man undersøger gruppers diskurs og italesættelse af holdninger, især grupper hvis handlinger går imod manges moralske kompas, er det vigtigt at huske, at man ikke skal efterrationalisere deres udsagn og holdninger. Der er fokus på, hvad de 2 grupper mente og havde af holdninger i relation til hinanden. Der er ikke fokus på resten af verdens syn på grupperne eller på hvilke konsekvenser, gruppernes handlinger havde.
Samfundsproblemer og idealsamfund
Blekingegadegruppen og RAF er overordnet set enige om, hvad de anser som samfundsproblemer. Begge mener, at de internationale samfundsproblemer er imperialismen, kapitalismen, lønforskelle mellem lande, og at værdier sendes fra udviklingslande til Vesten. Forskellen mellem gruppernes syn på samfundsproblemer findes, når man kigger på de nationale/regionale samfundsproblemer og gruppernes italesættelse af problemerne. RAF har fokus på de vesttyske problemer, mens Blekingegadegruppen har fokus på regionale problemer i Vesten og i det sydlige Afrika; RAF lægger i deres italesættelse af problemerne vægt på det vesttyske samfund, mens Blekingegadegruppen lægger vægt på, hvordan de internationale problemstillinger hænger sammen.
I forhold til fremtidens idealsamfund mener Blekingegadegruppen og RAF begge, at dette vil være et socialistisk samfund, men deres italesættelse er forskellig. RAF tager udgangspunkt i Vesttyskland og Vesten i form af, at forholdene skal forbedres for Vestens arbejdere; deres nationale italesættelse af samfundsproblemerne går igen i deres italesættelse af idealsamfundet. Blekingegadegruppen derimod har en international diskurs om idealsamfundet, hvor forholdene skal forbedres for den 3. verdens arbejdere, og arbejderne i Vesten ikke længere skal have lønstigninger, som bliver betalt gennem udbytning af den 3. verden.
Selvom grupperne er enige om flere pointer, som socialistisk idealsamfund og samfundsproblemer som kapitalisme og imperialisme, fremstår deres ideologier forskellige på grund af gruppernes forskellige italesættelse og diskurs. Det syn, man får af verden set fra RAF’s perspektiv, er eurocentristisk, mens det fra Blekingegadegruppens perspektiv mere er internationalistisk.
Fjendebilleder
Både Blekingegadegruppen og RAF er enige om, at de imperialistiske stater og statsmagten udgør den overordnede fjende, mens deres italesættelse af fjenden er forskellig. For RAF er det især USA og den vesttyske statsmagt, som er fjende. De fastholder deres vestlige diskurs, mens det for Blekingegadegruppen er de imperialistiske stater og statsmagten i den 3. verdens lande, som udgør fjenden. De bibeholder altså deres internationale diskurs. Også når det kommer til fjendens allierede, bevarer RAF deres nationale fokus og lægger vægt på allierede i det vesttyske samfund, mens Blekingegadegruppen derimod lægger fokus på de allierede i det internationale samfund. Blekingegadegruppen har dog også et nationalt perspektiv i deres fjendebillede. De anser dem, der arbejder for bedre forhold til arbejderklassen i Vesten, for fjendes hjælpere, da bedre forhold til arbejderne bliver betalt gennem udnyttelse af arbejderne i den 3. verden; en holdning som RAF bestemt ikke deler. For RAF fører bedre forhold til arbejderne i Vesten ikke automatisk til ringere forhold i den 3. verden.
Udover at have forskelligt fokus i deres fjendebilleder omtaler grupperne også deres fjender forskelligt; deres begrebsnetværk i relation til deres fjender er forskelligt.
Blekingegadegruppens og RAF’s begrebsnetværk omkring deres fjender er forskellige.
I den lyseblå cirkel til venstre ses Blekingegadegruppens begrebsnetværk, i den mærkeblå til højre ses RAF’s, mens ordene i midten angiver de ord, som begge grupper bruger. Ordene stammer fra specialets brugte kilder, som er tekster og magasiner, grupperne selv har udgivet i samtiden. Foto: Isabella Grønkjær Skøtt Christensen.
Gruppernes begrebsnetværk overlapper i forhold til brugen af fascister samt terrorisere og terrormetoder. Netværkene overlapper også på brugen af racister, men dog med den forskel at Blekingegadegruppen bruger det i relation til forskelsbehandling mellem sorte og hvide internationalt, mens RAF bruger begrebet i en national kontekst.
Blekingegadegruppens og RAF’s uenighed omkring fjendebilledet går igen i forhold til deres offerbillede. For Blekingegadegruppen er ofret i samfundet den del af befolkningen i den 3. verden, som bliver udnyttet og udbyttet, mens RAF derimod i høj grad ser sig selv som et offer. Derudover anser RAF også de vesttyske unge, bestemte dele af den vesttyske arbejderklasse og folk i den 3. verden for ofre. RAF fastholder sit nationale fokus i sin diskurs, mens Blekingegadegruppen fastholder sit internationale fokus i sin diskurs.
Selvlegitimering
Blekingegadegruppens og RAF’s retfærdiggørelse af deres holdninger, deres selvlegitimering, er meget forskellig. Selvom Blekingegadegruppen også har skældsord i de artikler, de udgiver, som begrebsnetværket ovenfor viser, bruger gruppen i højere grad tal til at gøre opmærksom på uretfærdigheden i verden. Gruppen forsøger at legitimere sig selv ved at tale til folks logiske sans, fremfor at bruge ord der taler til følelserne. Gruppens internationale diskurs går igen i deres talbrug ved, at de bruger tal, som ikke kun vedrører Vesten. RAF derimod forsøger at legitimere sig selv gennem sproget og derved at tale til folks følelser. Gruppens nationale diskurs påvirker dog de få gange, gruppen bruger tal, ved at det er tal omkring det vesttyske samfund.
Begge grupper forsøger også at legitimere sig selv gennem historiske referencer. Blekingegadegruppen refererer til perioden mellem 1600-tallet og frem til 2. verdenskrig, hvorimod RAF især bruger 2. verdenskrig og landets nazistiske fortid som referenceramme. RAF bruger den nære fortid til at legitimere sine holdninger, mens Blekingegadegruppen både bruger den fjerne og nære fortid i sin selvlegitimering.
Kunne man virkelig skrive 80 sider om det?
Det viste sig, at man sagtens kunne skrive 80 sider omkring Blekingegadegruppens og RAF’s ideologi. Og hvad der nok er vigtigere, så viste det sig, at konklusionen ikke var et simpelt, ’de 2 gruppers ideologi er ens’.
Derimod konkluderede specialet, at gruppernes diskurs på de undersøgte ideologi-klynger var forskellige. RAF har en overvejende national diskurs, mens Blekingegadegruppen har en international diskurs. Så selvom der er overlap mellem gruppernes holdninger og ideologi, er ideologierne ikke ens, fordi gruppernes syn på de sociale sandheder i verden er forskellige.
Men hvorfor er der disse forskelle mellem gruppernes ideologi? En mulig forklaring kan være gruppernes forskellige ’arbejds’- og levevilkår. Blekingegadegruppens medlemmer levede et dobbeltliv og lavede deres ulovlige aktiviteter i det skjulte. RAF tog derimod ansvaret for deres aktioner. Kan det at blive stemplet som kriminel være med til at radikalisere én yderligere og påvirke ens ideologi? En anden mulig forklaring kan være gruppernes forskellige nationale baggrunde. Grupperne opererede i forskellige lande og blev socialiseret ind i forskellige politiske kulturer. RAF var i højere grad end Blekingegadegruppen påvirket af en nazistisk fortid og delingen af Tyskland. Kan forskelle i den politiske kultur, som grupperne socialiseres ind i, være årsag til forskelle i ideologi? En tredje forklaring kan være gruppernes forskellige velfærdssystemer. Blekingegadegruppens internationale fokus kan skyldes, at de danske arbejdere oplevede et sikkerhedsnet pga. Danmarks universelle velfærdsstat. I Tyskland er sikkerhedsnettet ikke universelt, hvilket giver øget grobund for utilfredshed blandt arbejderne. Kan forskelle i Danmark og Vesttysklands velfærdsmodeller være årsag til forskelle i gruppernes ideologi?
Det er for spekulativt at konkludere noget håndfast på disse spørgsmål, men det, som specialet kan konkludere, er, at gruppernes sprogbrug, italesættelse og argumentation i relation til deres ideologi er forskellige.
Forslag til videre læsning
ID-Verlag. 1997: Rote Armee Fraktion. Texte und Materialien zur Geschichte der RAF. Independent Verlagsgesellschaft
Jørgensen, N., Lauesen, T. og Weimann, J. 2009: ”Det Handler om Politik”. Social Kritik, nr. 117, 21. årgang, s. 4-61
Kommunistisk Arbejdskreds. 1974-1975: Kommunistisk Orientering, nr. 1-5
Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe. 1978-1982: Manifest, nr. 1-17
Om forfatteren
Isabella Grønkjær Skøtt Christensen er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag fra Aarhus Universitet i 2021. Hun interesserer sig bredt for historie, men især for formidling af historie. Hendes speciale har titlen Ideologisk beslægtede? Et komparativt diskursanalytisk studie af Blekingegadegruppens og Rote Armee Fraktions ideologi.