HIP HIP HURRA

I dag er det historiefortaellerne.dks fødselsdag, hurra hurra hurra. Det vil vi fejre med et specielt fødselsdagsindlæg om de mange andre store historiske begivenheder, fødselsdage og mærkedage, der har fundet sted på denne dag (16. april). Vores fortid er fyldt med spændende fortællinger og begivenheder, som Historiefortællerne vil bringe frem i lyset. Her kommer et udpluk af historiske årstal, der giver indblik i personer og begivenheder fra denne specielle og festlige dag.

Homers Odyssé er ét af de største græske heltedigte, som beretter om Odysséens rejse hjem fra Troja til Ithaka efter den trojanske krig. Ingen ved, om den bygger på sande historier eller fiktion, men det har skabt debat om, hvorvidt den kan være med til at datere den trojanske krig. Odysséen vender nemlig hjem tidsnok til at opleve solformørkelse. Et fænomen, som potentielt kan dateres til den 16. april 1178 f.v.t, og hvis det er tilfældet, så kan heltedigtet hjælpe historikere til at datere Trojas fald. Odysséens rejse hjem varer nemlig omtrent 10 år. Dette er selvfølgelig alt sammen spekulationer, da disse meget tidlige begivenheder ofte er svære at datere. En gang for længe siden i 73 e.v.t. ved Det Døde Hav i Israel falder det jødiske fort, Masada, efter flere måneders belejringer. Faldet markerer afslutningen på det jødiske oprør mod romerne, og romerne indtager hermed fortet. Historien ender tragisk i et kollektivt jødisk selvmord, da de hellere vil dræbe dem selv end falde i romernes hænder.

Ruinerne fra det historiske fort, Masada, kan fortsat besøges i Israel og er en velbesøgt seværdighed, som byder på flere fortællinger. Foto: Andrew Shiva / Wikimedia Commons.

Den sydøstlige italienske by, Bari, er allerede i romersk tid et trafikknudepunkt med en god havn. Byen er værdifuld for flere pga. af sin strategiske beliggenhed. I år 1071 bliver byen dog erobret af normannerhærføren, Robert Guiscard, der sætter en stopper for Det Byzantinske Riges tilstedeværelse i Italien. Erobringen af Bari skete med al sandsynlighed den 16. april, men det kan ikke vides med sikkerhed. Under Det Byzantinske Riges svækkelse i 1180'erne blomstrer et uafhængigt serbisk fyrstedømme frem. Den første serbiske konge bliver kronet i 1217. Det serbiske rige vokser kraftigt i løbet af 1200-tallet og inkluderer i starten af 1300-tallet også det nuværende Kosovo og Makedonien. Stefan Uroš IV Dušan bliver konge i 1331 efter at have væltet sin egen far, og d. 16 april 1346 tager han titlen som kejser. Det serbiske rige består dog ikke længe og erobres af osmannerne i 1459.

Christopher Columbus' søgen efter søvejen til Indien bringer ham store opdagelser i Amerika. På sin fjerde rejse i 1503 støder han på et sted med masser af guld. Han navngiver den nyopdagede koloni Bélen (spansk for Betlehem). Columbus har store planer for det nyfundne guldparadis, men et angreb fra de indfødte får Columbus til at flygte i mørket den 16. april med et mindre skib og få kilo guld i lasten. Dermed braser gulddrømmen for Colombus, der må sejle mod nye steder, som kan bringe opdagelser med hjem til Spanien. Næsten to årtier senere i 1521 skal den kirkelige reformator, Martin Luther, stilles for Rigsdagen i Worms i Tyskland. Det er selveste den tysk-romerske kejser, Karl V, der indkalder til retssagen. Da Luther ankommer til Worms den 16. april, siges det, at Luther indtager Worms i et triumftog, der minder om Jesu indtog i Jerusalem. Trods den store opbakning fra folket ved sin ankomst ender Rigsdagen dog ikke godt for Luther. Han erklæres fredløs, hvilket vil sige, at han mister alle former for retslig beskyttelse og kan skades eller dræbes straffrit af enhver. Luther søger derfor tilflugt hos en fyrste og fortsætter sit arbejde. Han dør i 1546 pga. sygdom.

Martin Luther ved Rigsdagen i Worms i 1521. Malet af Anton Werner (1843-1915) i 1877.

Foto: Staatsgalerie Stuttgart / staatsgallerie.de.

Den 16. april 1636 får Københavns Universitet eneret på at udarbejde og forhandle almanakker. En almanak er en fortegnelse eller en form for kalender over årets tidsinddeling, kirkelige højtider, astronomiske observationer og astrologiske forudsigelser. Almanakker bliver populære blandt bønderne i begyndelsen af 1600-tallet primært pga. deres astrologiske forudsigelser om alt fra krige til høstens udfald. Forudsigelserne begynder dog at tage overhånd. Derfor laver Christian IV et forbud mod at skrive, digte eller trykke almanakker med ubegrundede spådomme og giver eneret til Københavns Universitet. Eneretten bliver senere ophævet af Frederik III. I 1693 bliver Anna Sophie Reventlow født. Hun er datter af storkansler Conrad Reventlow og bliver i 1712 viet med Frederik IV til venstre hånd. Frederik er nemlig allerede gift til højre hånd, men med Dronning Louises død i 1721 bliver Anne Sophie Reventlow den første ikke-fyrstelige dronning af Danmark. I 1755 besejrer 9000 britiske soldater under ledelse af hertugen af Cumberland 5000 skotter fra højlandet (jakobitter). De ledes af Karl Edward Stuart, bedre kendt som Bonnie Prince Charlie. Efter Charlies nederlag i Slaget ved Culloden opgiver Stuart-slægten forsøget på at genvinde den britiske trone.

Norsk almanak fra 1644 skrevet af bogtrykker Tyge Nielssøn. Almanakker har eksisteret i Danmark siden 1549, men stammer muligvis helt tilbage fra slutningen af 1400-tallet.

Foto: Nasjonalbiblioteket.

I 1825 bliver den danske konseilspræsident, Jacob Brønnum Scavenius Estrup, født. Estrup var Højre-politiker og sad som konseilspræsident (regeringsleder) i perioden 1875-1894. Estrup har flere rekorder på sig. Han er den længst siddende regeringsleder i Danmark, og så er han den eneste, der er blevet udsat for attentatforsøg. Den 16. april 1889 kommer den britiskfødte Sir Charles Spencer ’Charlie’ Chaplin til verden. En mand af mange talenter, som inkluderer både skuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter og komponist. Han slår igennem i stumfilmstiden med sit mimiske og komiske talent og er i dag anerkendt som én af Hollywoods største stjerner. Han er især elsket og kendt for sin vagabondfigur, "Little Tramp".

I 1904 bliver Danmarks største og nok mest kendte virksomhed grundlagt. Kaptajn Peter Mærsk Møller stifter sammen med sin 28-årige søn, Arnold Peter Møller, rederiet A/S Dampskibsselskabet Svendborg. Startskuddet til det vi i dag kender som A.P Møller-Mærsk A/S. Den amerikanske pilot, Harriet Quimby, flyver i 1912 fra Dover i England til Hardelot i Frankrig og bliver dermed den første kvinde til at flyve over Den Engelske Kanal. Hun får dog ikke helt den anerkendelse, som hun ønsker, da bedriften bliver overskygget af Titanics forlis. Hun lider dog en tragisk skæbne, da hun kun tre måneder senere dør i en flyulykke ved Harvard-Boston Aviation Meet.

Udover at være den første kvinde til at flyve over Den Engelske Kanal er hun også den første kvinde i USA til at tage et pilotcertifikat. Her ses Harriet Quimby i sit Blériot monoplane i 1911. Foto: The Graham Bain Collection / Library of Congress.

Sovjetunionen og den tyske Weimarrepublik indgår i 1922 en venskabspagt, Rapallotraktaten. Som traktatens navn indikerer underskrives aftalen i den italienske by, Rapallo, hvor de to stormagter beslutter at genoptage diplomatiske forbindelser og indlede et omfattende handelsbånd. Traktaten ophæves i 1941 med det tyske angreb på Sovjetunionen. Pave Benedict XVI bliver født i Bayern den 16. april i 1927. Han bliver valgt som pave i 2005 og er nr. 265 i paverækken. Han er den første pave siden 1415, der har forladt posten inden sin død. Benedikt XVI efterfølges af pave Frans d. 13. marts 2013. Han vælger dog at blive tiltalt som "pave emeritus", efter han abdicerer. I 1940 bliver Hendes Majestæt Dronning Margrethe II født. Hun fylder 81 i år, og det ønsker vi hende hjertelig tillykke med. Hun tilhører den glücksburgske slægt og har været dronning af Danmark siden 1972. I 1948 former repræsentanter fra 18 lande og territorier, inkl. Danmark, The Organisation for European Economic Co-operation (OEEC). I 1961 får organisationen sit nutidige navn, nemlig Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD). Organisationen opstår på baggrund af Anden Verdenskrig og Marshallplanen.

Perioden efter Anden Verdenskrig, 1945-1991, er i dag betegnet som Den Kolde Krig og kan bedst beskrives som en storpolitisk konflikt mellem supermagterne Sovjetunionen og USA. Den betegnes som kold, fordi konflikten aldrig udviklede sig til en direkte militær kamp mellem de to supermagter. Én af konflikterne involverede Cuba, og præcis den 16. april 1961 proklamerer Fidel Castro Cuba som en socialistisk stat. Det cubanske styre vender sig mod Sovjetunionen og kommunismen og bryder forbindelsen til USA. Siden dengang har det kommunistiske parti siddet på magten i Cuba med Fidel Castro, senere Raul Castro og senest Miguel Díaz-Canel som leder. Under Den Kolde Krig kæmper Sovjetunionen og USA også en rumkamp, som kulminerer i 1969, hvor USA med Apollo 11 som den første nation lander på månen. Interessen for månen stopper dog ikke der, og USA fortsætter med flere missioner ud i rummet. Ifølge NASA sendes Apollo 16 afsted mod månen den 16. april 1972 kl. 12.54.

Astronaut John W. Young gør honnør på månen til andet besætningsmedlem Charles M. Duke. Apollo 16 lander igen på jorden den 27. april 1972 midt ude i Stillehavet.

Foto: Charles M. Duke / NASA.

Den amerikanske basketballspiller Michael Jordan anses for at være én af de største og bedste stjerner inden for sportsgrenen. Han har haft en yderst succesfuld karriere, hvor han har vundet seks NBA mesterskaber med Chicago Bull, vundet ‘mest værdifulde spiller’ fem gange og ikke mindst vundet guld med “The Dream Team” fra USA til OL i 1992. Det er ikke første gang, ej heller anden gang, men hele tredje gang, at Jordan proklamerer sin afsked med sporten. Den 16. april 2003 spiller Michael Jordan sin sidste kamp i NBA. Tilbage i Danmark vender Orlogsskibet Absalon hjem efter otte måneders piratjagt. Flådefartøjet Absalon har været en del af det internationale samarbejde, Task Force 150, der har bekæmpet terrorisme og pirateri i internationale farvande ud for Afrikas horn. Absalon bringer i 2009 krigsbytte med hjem fra togtet, men på trods af den store indsats er farvandene ikke frie for pirateri. Den 16. april bliver i 2013 markeret som ‘Stemmernes Verdensdag’ for at sætte fokus på menneskets vigtigste redskab til kommunikation, nemlig vores stemme. En stemme, som vi bag Historiefortællerne bruger til at få formidlet historisk viden og fortidsberetninger ud til interesserede folk. Derfor kan vi fremover fejre vores egen fødselsdag i dag. Da den 16. april 2021 er dagen, hvor historiefortaellerne.dk publiceres med de første blogindlæg.

HIP HIP HURRA!

________________________________

Om forfatteren

Maja Hedegaard Christensen er cand.mag. i historie med specialiseringen kulturhistorie fra Aarhus Universitet. Hendes primære faglige interesse er særligt inden for formidling og historiebrug på museer, hvordan fremstiller og erindrer vi fortiden. Hendes speciale omhandler forestillinger og fremstillinger af nisser og folketro fra 1700-tallet og 1800-tallet, og hvordan de kan formidles til børn med et lærerigt udbytte.