Da hestene forsvandt
En undersøgelse af arbejdshestens forsvinden fra det danske landbrug i perioden efter 2. verdenskrig
Der var engang, hvor der var heste foran redskaberne i markerne, og hvor det var arbejdshesten, der var den vigtigste kraftkilde for landbruget. Den tid er for længst forbi, og i vore dages højteknologiske moderne landbrug har de levende hestekræfter ingen betydning i landbrugsproduktionen. Indtil 1950’erne havde arbejdshesten dog en essentiel nøglerolle for dansk landbrug, og hestens arbejdskraft var en livsnødvendighed for at kunne få landbruget og samfundet til at fungere. Men da traktoren indtog landbruget i perioden efter 2. verdenskrig, blev arbejdshestene arbejdsløse, mistede deres betydning for samfundet og i mange tilfælde også deres livsgrundlag. I 1946 var der 650.000 heste i Danmark. Dette antal var faldet til kun 53.000 heste i 1965.
Billedserie af arbejdsheste og landmænd i markerne.
Foto I: Dalum-Hjallese Lokalarkiv, 1931. Foto II: Stensballe Lokalhistoriske Arkiv, ca. 1950-1960. Foto III: Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg, ca. 1950.
Mit speciale har derfor taget udgangspunkt i den tyveårige periode fra 1945 til 1965, da hestene forsvandt. Jeg har undersøgt, hvilken rolle og betydning hestene havde for landbruget indtil denne periode, hvordan hestenes forsvinden beskrives i samtiden, og hvordan hestenes brug og kulturelle betydning ændres i takt med deres forsvinden.
Hestene forsvandt ikke ud af det blå
Dansk landbrug oplevede store forandringer gennem hele 1900-tallet. De store ændringer, der skete i landbruget i perioden efter 2. verdenskrig, kom dog ikke pludseligt. De havde nemlig oprindelse i de teknologiske og mekaniske udviklinger, der var sket i første halvdel af 1900-tallet. Traktoren havde været en del af dansk landbrug allerede fra starten af 1900-tallet, men fik først for alvor fodfæste i 1930’erne, hvorefter verdenskrigen bremsede udviklingen.
Allerede tidligt i perioden, og især fra 1930’erne, var der debat om, hvorvidt eller i hvilket omfang traktoren kunne erstatte hesten i landbruget. En debat, der dog i de fleste tilfælde overordnet konkluderede, at traktoren aldrig kunne erstatte hestene helt. For at følge med det internationale marked havde dansk landbrug dog brug for den nytænkning og de forandringer, der skete i efterkrigstiden. Med hestens forsvinden fra landbruget vinkede landbruget farvel til den traditionelle landbrugsstruktur, med småbrug og heste som trækkraft, og sagde goddag til større og mekaniserede landbrug, der beskæftigede færre folk og flere maskiner.
Udviklingen gik fra, at kun 2,9 % af alle danske landbrug havde en traktor i 1948, mens tallet var steget til 73,9 % i 1964. Traktorantallet steg indtil 1977, hvorefter det faldt igen. I 1965 havde alle de landbrug, der nogensinde kom til at have en traktor, én. Landbruget regnes for gennemmekaniseret omkring 1960. Hestens antal daler dramatisk i samme periode. Skæringspunktet mellem hest og traktor er derfor i midten af 1950'erne. Kilde: Danmarks Statistik (2017): Landbrugsregnskaber i 100 år. 1916-2015. Læs udgivelsen her.
Hestens rolle i landbruget
Det var dog ikke kun inden for landbruget, at hesten i første halvdel af 1900-tallet havde enorm betydning. Indtil bilen og lastbilen overtog hestens rolle i byerne efter 1. verdenskrig, var hesten den vigtigste kraftkilde mange steder i samfundet. Avlen af brugbare heste var derfor en så væsentlig faktor, at selv staten havde meget at sige herom.
Hesteavlen havde fra slutning af 1800-tallet været organiseret i forskellige racer med avlsmål, der knyttede sig til krav for hestenes brug. Den organiserede hesteavl var et vigtigt redskab, fordi den skaffede brugbare heste til landbrugsarbejdet, og fordi eksport af arbejdsheste til udlandet var en vigtig indtægtskilde for både de enkelte landmænd og samfundet generelt. Indtil mellemkrigstiden var der stor efterspørgsel på svære heste til arbejde i industrien. En stor del af hesteavlen var derfor fokuseret på denne type hest. Dette gav imidlertid problemer for hjemmemarkedet, fordi den type hest ofte var for stor og omkostningstung for de mindre gårde. Landbruget efterspurgte derfor mindre heste, i den mellemsvære til lette type.
Af forskellige årsager havde hesteavlen i 1920'erne en generel krise, og da hestens rolle i byerne forsvandt, rettede hesteavlen sig i 1930’erne kun efter det hjemlige marked og dettes krav. Også småhestene, der især arbejdede på husmandsstederne og i de små brug, og avlen heraf fik stor betydning, fordi hestens rolle havde ændret sig op til 2. verdenskrig. I 1930'erne steg den danske hestebestand dog, fordi især det tyske marked manglede heste. Under 2. verdenskrig var der stort behov for heste, også på det danske marked, da disse midlertidigt overtog bilernes og lastbilernes rolle. Hestebestanden steg derfor yderligere i løbet af krigen.
Hestens betydning i 1940'erne
Der findes en god håndfuld bøger om heste udgivet i 1940’erne. Gennem disse har det været muligt at få et godt billede af, hvilken betydning hesten i sin egenskab som arbejdshest blev pålagt, og hvordan hestens fremtid blev italesat. Én af de bøger, man ikke kan komme udenom, hvis man kigger på litteratur fra perioden, er bogværket ”Hesten – Haandbog for Hestevenner” fra 1942/43. Værket indeholder en lang række forskellige emner vedrørende heste: fra hestens historie over sygdomslære til hestens forskellige brug. Bogværket giver et tydeligt blik ind i 1940’ernes hesteverden og bærer tydeligt præg af den tid, værket er skrevet i. Samtidig er det også tydeligt, at værket ikke kun var tiltænkt hestevenner, men også var skrevet af hestevenner.
I litteraturen fra 1940’erne viser det sig tydeligt, at hesten spillede en fremtrædende rolle i samfundet, og at den havde en enorm samfundsmæssig betydning. Fra fremtrædende personer inden for hesteavlen står det også klart, at disse på ingen måde kunne forstille sig den mulighed, at hesten på et tidspunkt ville miste dens betydning og brug. Flere steder argumenteres der for, at hesten var landbrugets bedste hjælper og landmandens kammerat i det daglige arbejde. Ved at hesten tillægges disse egenskaber, tilknyttet dens brug, fortæller det os, at hesten havde en dybere betydning end kun at være arbejdsredskab. Den var del af et samarbejde med landmanden. Hesten havde altså en anden betydning, en højere betydning, end de andre husdyr. Den havde en større værdi og vigtighed. For forfatterne i ”Hesten” ligger også tydeligt en hengivenhed og et billede af hesten som symbol på landbruget og dets fællesskab. Se bare dette eksempel:
”Hesten har igennem Aarhundrede været Menneskets bedste Arbejdskammerat. Den har bøjet sig for under vore Vilje og tjent os baade i Krig og Fred, og uden den ville Kulturen og Menneskets Levestandart vanskeligt være naaet saa langt frem, som Tilfældet er. Den fortjener derfor at blive behandlet som en god Arbejdskammerat og ikke som et Trældyr. Kommer man ud i en vanskelig Situation med Hestene, bør man altid tænke paa, hvorledes man gerne selv vilde behandles, eller hvorledes man vilde behandle sin bedste Ven i et lignende Tilfælde, og saa behandle Hestene derefter.”
(Kjær & Søndergaard: Hesten - Haandbog for Hestevenner. Bd. 2, s. 500. 1942/43)
Hesten blev dog ikke set, som de fleste heste ses i dag, da de også skulle være økonomiske. Derfor optræder der en række økonomiske argumentationer for hestens fortsatte brug og anvendelse, der dog hele tiden balancerer mellem hestens historiske og følelsesmæssige betydning og et effektivt og økonomisk landbrug, hvor der var mulighed for, at hesten ikke i fremtiden ville være den eneste mulige arbejdskraft.
Ingen i 1940’erne kunne vide, hvordan fremtiden ville se ud. Ingen havde forudset, hvor store forandringer, der ville komme til at ske efter krigen for hele landbruget og landbrugsstrukturen. Historien er ikke forudbestemt, ingen kender fremtiden. Vi ved i dag, at krigen blev vendepunktet for arbejdshesten, men det vidste man ikke i 1940’erne.
I lærebøger fra perioden blev der lagt meget vægt på de økonomiske aspekter af hesteholdet. Der optrådte derfor stemmer i litteraturen, der argumenterede for, at hesten ikke nødvendigvis var den eneste mulighed for landbruget i fremtiden. For der var en bevidsthed om, at hestens rolle allerede nogle steder var blevet erstattet af den mekaniske trækkraft. Det, der hyppigst optrådte i bøgerne, var dog både argumenter for hestens fremtidige betydning og formaninger om, at man blev nødt til at fastholde interessen for hestene. Interessen for hesteavlen var nemlig det vigtigste, hvis man skulle blev ved med at avle kvalitetsheste. Dette byggede på overbevisningerne om, at hesten havde en fremtid i landbruget.
I flere af udgivelserne falder det forfatterne på sinde at formane om, at det var vigtigt at fastholde de unges interesse for hestene, de unge mænd altså. De var ofte mere interesserede i biler og motorcykler end i hesteavlen, og derfor anså de hestene som et nødvendigt onde i stedet for som en arbejdsfælle. Der lå altså også i litteraturen en argumentation for at se hestene som andet end kun trækkraft, men også som arbejdsfæller. Også for, at hestene blev behandlet ordentligt, for selv om deres vigtigste værdi var deres arbejdsevne, så lå der også en hengivenhed til hestene bagved. I nogle tilfælde var det dog også brugernes behov, der vægtede højere end dyrenes behov, fordi økonomien vejede tungere end en eventuel hengivenhed.
Udviklingen i efterkrigstiden 1945-1965: tiden da hestene forsvandt
Gennem en række tidsskrifter, Ugeskrift for Landmænd og Tidsskrift for Landøkonomi, har det været nemt at redegøre for den proces, der skete i den tyveårige periode, som hele denne opgave bygger på. Hvert år udgav disse tidsskrifter nemlig data for det foregående år og derved også for, hvordan hesteholdet havde det.
Årlige hestetællinger giver et tydeligt billede af, hvordan hestebestanden falder voldsomt mellem 1946 og 1965. Hesteantallet har en nedgang på næsten 92 % i perioden.
Kilde: Ugeskrift for Landmænd og Tidsskrift for Landøkonomi (1945-1965) – egen tabel
Efter krigen var der en forventning om, at hesteantallet blev nødt til at falde, fordi der simpelthen var for mange heste i forhold til det normale niveau for fredstid. Hestebestanden toppede i 1946 med en bestand på hele 653.000 heste. Under krigen havde der været heste i byerne som erstatning for bilerne, men kun som midlertidige løsninger. Alle var derfor enige om, at disse heste hurtigt ville forsvinde igen. Den økonomiske vinkel fra flere kommentatorer var, at overskudsheste skulle sælges til slagtning, fordi det ville være en økonomisk gevinst for landmændene. Hesteavlen og hesteholdet havde, og har stadig den dag i dag, dybe økonomiske interesser, som til en vis grad blev nødt til at gå foran for hengivenhed og venskab.
I slutningen af 1940’erne var den generelle tendens, at der skete en reduktion i hesteholdet. Dette gik dog ikke så hurtigt som forventet, fordi hestene i større grad end tidligere fik lov til at blive gamle på gårdene. Tendensen gennem hele perioden var, at det var de tunge racer, der forsvandt først og forholdsvist hurtigt, mens de lette racer blev længere i landbruget, da de havde en mere alsidig brug. Småhestene, der helt fra starten havde haft lidt andre roller i landbruget og i de små brug, oplevede endda fremgang, mens de andre racer faldt i antal. De brug, som holdt længst fast i hestene, var ofte de brug, der aldrig fik en traktor, og på et tidspunkt helt ophørte med at være landbrug, fordi jordene blev solgt fra.
I starten af 1950’erne var der en vis agtpågivenhed i forhold til at reducere antallet af heste så meget, at man ikke kunne øge bestanden igen, hvis der opstod behov for det. Men i løbet af 1950’erne ses det tydeligt i litteraturen, at hestens rolle og betydning formindskes. Der var længe snak om et stabiliseringsniveau mellem heste og traktorer. Men denne snak ebbede ud som 1950’erne gik, og det blev klart, at traktoren var kommet for at blive og på sigt ville erstatte hestene helt. Hesteinteressen fastholdtes, men rykkede sig fra arbejdshestene og dennes brug til hesten som noget andet end et arbejdsredskab.
Fra 1960’erne var hestens rolle i landbruget endegyldigt slut. Tilbagegangen var så stor, at det kommenteredes, at der inden for ganske få år ikke længere ville være heste tilbage, hvis nedgangstempoet fortsatte. I samme årti skete der dog en stor udvikling inden for den kategori, der hedder sportsheste. Hesteinteressen og hestebestanden overlevede, fordi der opstod en anden form for interesse for hestene, som også de unge på landet tog del i. Det var dog et andet liv end før, men denne interesse for hesten til ride- og kørebrug er det, der har holdt hesten i live i en tid, da dens arbejdskraft ikke længere var vigtig og værdifuld. Hestebestanden forsatte med at falde indtil 1970, hvorefter den igen begyndte at vokse og har gjort til lige siden. I dag er der omkring 175.000 heste i Danmark.
Arbejdshestenes tid i landbruget var dog forbi. De var simpelthen forsvundet, fordi der ikke længere var brug for den hestetype og den brug, de var avlet til. Der optræder en del nostalgi i beskrivelserne og litteraturen fra den tid, da alle kunne se hvilken vej, udviklingen gik. Hesten kom derfor også til at blive symbolet på det traditionelle landbrug og livet på landet, inden landbruget blev moderne og livet på landet anderledes.
Forslag til videre læsning:
Andersen, Arnold: Hestearbejde - Da arbejdshesten trak Danmark fra bonde - til industrisamfund. Kahrius, Them. 2016
Danmarks Statistik: Landbrugsregnskaber i 100 år - 1916-2015. Danmarks Statistik, 2017 https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=28376&sid=landregn100aar
Kjær, Aug. og Alf. L. Søndergaard: Hesten – Haandbog for Hestevenner. København, Bd. 1. 1942 og Bd. 2. 1943.
Pedersen, Erik Helmer: Det danske landbrugs historie, bd. 4: 1914 – 1988.
Skriver, Niels: Traktordriftens gennembrud i Danmark 1945-65. I Bol og By. Landbohistorisk Tidsskrift, 1986
Rasmussen, Chr. Heilskov og Ib Møller: Heste i Danmark. Saxo, Højbjerg. 2007
Om forfatteren
Line Holm Thomsen er cand.mag. i kulturhistorie, uddannet fra Aarhus Universitet i 2020. Hendes faglige interesseområde strækker sig over perioden fra den industrielle revolution og frem til det 21. århundrede og indeholder desuden en både faglig og personlig interesse for hestens historiske brug og kulturhistorie. Hendes speciale handler om, hvordan hestens rolle i samfundet ændres i 1900-tallet, da arbejdshesten, i takt med at traktoren vandt sit indtog, forsvandt ud af dansk landbrug.